Har du været på sygehuset? Nå, hvad gjorde de ved dig?
Spørgsmålet bliver stadig oftere stillet på landets lægeklinikker, for sygehusene er langt bagud med at få opdateret patienternes journaler og med at få sendt prøvesvar og indberetninger til de praktiserende læger.
Alene i december lå næsten 51.000 patientjournaler og ventede på at blive opdateret med lægenotater, prøveresultater og blodprøver - og det er et stort problem, siger direktøren for patientorganisationen Danske Patienter, Morten Freil.
"Det kan i høj grad skade på sigt patienterne på sigt. Når journalerne ikke er ajourført, så kan den praktiserende læge ikke se, hvad der er sket på sygehuset. Det kan betyde, at de f.eks. udskriver forkert medicin. På den måde kan forsinkelserne have stor betydning for patientsikkerheden," siger han til Newspaq.
Problemet i stor grad skyldes mangel på lægesekretærer, og det er med til at gøre patienterne usikre.
"Patienterne bliver usikre, når de ikke får svar på undersøgelser, prøver og andet. Der er mange sider af problemet," siger Morten Freil.
En af årsagerne til manglen er, at politikerne har skåret ned på uddannelsen af nye lægesekretærer.