Patienter i Danmark, der ikke taler dansk, er i højere grad begyndt at bruge pårørende til at oversætte ved lægekonsultationer, efter at der blev indført egenbetaling på tolke i juli 2018.
Det vurderer 90 procent af de adspurgte praktiserende læger og 67 procent af hospitalslægerne i en ny rapport lavet af Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen. Det skriver Information.
Tolkegebyret har medført en række problemer, lyder det fra Lægeforeningen.
- Det er et rigtig stort problem, når børn eller andre familiemedlemmer bliver tolke i de her samtaler. For det første er de sjældent gode nok tolke. Derudover er det et problem, hvis børn bliver hvirvlet ind i patienternes måske alvorlige sygdomsforløb.
- Desværre betyder tolkegebyret også, at patienter nogle gange ikke møder op til konsultationen, fordi de ikke har råd til at betale for tolkning. Det betyder, at sygdommen kan udvikle sig mere alvorligt, end den burde have gjort, siger formand Andreas Rudkjøbing til Ritzau.
Han peger desuden på, at gebyret medfører en masse bureaukrati for lægerne. Det betyder, at de skal bruge tid på meget andet end selve lægegerningen.
Det kan eksempelvis være forklaring af gebyret og efterfølgende opkrævning af det.
Tolkegebyret går ud på, at indvandrere med længere end tre års ophold i Danmark selv skal betale for en tolk, hvis de ikke taler dansk endnu. Det er for eksempel, når de går til lægen.
Den tidligere regering indførte gebyret sidste år. Idéen var, at det skulle øge gruppens incitament til at lære dansk.
Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 623 læger, der i gennemsnit er i kontakt med mindst én patient om ugen med behov for tolkebistand. 418 af de deltagende læger er praktiserende læger. 205 er læger ansat på hospital.
Institut for Menneskerettigheder peger på, at når patienter bringer pårørende ind i konsultationslokalet i stedet for professionelle tolke, øger det risikoen for fejloversættelser og dermed fejldiagnoser.
Desuden kan det hindre fortrolige samtaler mellem læge og patient.
/ritzau/