"Jeg troede, vi skulle styrte ned."
David Persson var om bord på et svensk fly fra Göteborg til Umeå.
Han skadede trommehinderne og fik næseblod, da flyet styrtdykkede 8.000 meter på to og et halvt minut, skriver netudgaven af avisen Västerbottens-Kuriren.
Flyet skulle efter planen lande mandag morgen klokken 08.20, men et trykfald i kabinen tvang kaptajnen til at ændre planen.
"Vi mærkede, at iltmaskerne faldt ned, og så styrtdykkede vi lige ned," fortæller David Persson til den svenske avis.
Både ham og kæresten gik begge i panik. Kæresten fortæller, at kaptajnen havde meget kort tid til at redde de 18 passagerers liv.
"Vi fik at vide, at de havde 50 sekunder til at udføre en manøvre. Vi ved intet andet om, hvad der er sket," siger Matilda Bertilsson.
Hun regner med, at den dramatiske flyvetur bliver hendes sidste.
Det vides endnu ikke, hvad der er årsagen til det lave tryk i kabinen.
Kilde: Svensk netavis