Et amerikansk passagerfly er mandag aften lokal tid nødlandet i New York. Flyets forreste landingsstel kollapsede tilsyneladende under landingen.
Der var mere end 100 passagerer om bord på flyet, som er af typen Boeing 737, men der er ingen umiddelbare meldinger om kvæstede, rapporterer tv-stationen CNN natten til tirsdag dansk tid.
Flyet fra selskabet Southwest Airlines fløj fra Nashville til New York og har efter landingen stået strandet på landingsbanen i lufthavnen LaGuardia, hvor det er omgivet af brandbiler og tilkaldte redningsfolk.
/ritzau/