Det er ikke kun parfume eller læbestift på skjorten, der afslører, om man har været utro til julefrokosten.
Nu viser det sig, at pubeshår kan skifte ejer under sex. Derfor kan det være med til at afsløre, om man har været lidt for frisk eller mangel på samme til julefrokosten.
Det fandt tre amerikanske forskere ud af under et forsøg i 1998, hvor de fik seks par til at dyrke sex og derefter finkæmme deres kønshår og indsamle hårene bagefter.
Herefter blev i alt 344 hår fra de seks par indsamlet efter 55 samlejer, hvorefter de blev analyseret. Det viste sig, at der blev overført 28 kønshår i alt.
Ifølge undersøgelsen er det særligt mænd, der er disponerende for at få kønshår på sig, hvilket viste sig i 13 af de 55 samlejer, hvor kvinden kun fandt pubeshår på sig i seks af tilfældende.
Hvis man skal tro på undersøgelsen, er der altså 17,3 procents risiko for at få de afslørende hår med hjem.
Kilde: Videnskab.dk