I disse tider kan det være fristende at købe aktier i nordiske banker.
De nordiske banker kan nemlig udbetale udbytte til aktionærerne, mens bankpakken forhindrer de danske banker i at gøre det samme.
Alligevel skal man passe på med at købe udenlandske bankaktier.
Charlotte Lindholm, direktør i Dansk Aktionærforening, forklarer, at det ofte er dyrere at købe udenlandske aktier, hvilket kan æde udbyttet, når det samlede regnskab bliver gjort op.
Samtidigt advarer hun mod en stigende tendens til, at aktionærerne ser bankaktier som sikre aktier.
"Bankaktier er ikke mere sikre end noget andet," siger hun til dinepenge.dk.
Charlotte Lindholm råder aktionærerne til at sprede investeringerne over flere brancher.