Du skal ikke lade dig nare, hvis du får en mail om, at du har penge til gode hos Skat.
Lige nu er en falsk mail i omløb, og den opfordrer modtagerne til at indtaste kredit-oplysninger som en betingelse for at få penge tilbage fra Skat.
I mailen er der et link, der bruger Skat's logo og altså kunne se ægte ud.
"Mailen er selvfølgelig ikke fra Skat, da vi kommunikerer med borgerne gennem deres skattemappe, og overskydende skat går direkte ind på borgerens NemKonto. Hvis man modtager mailen, så skal man slettet den med det samme og heller ikke bruge det link der er i mailen. Så skulle problemet være løst.", siger udviklingsdirektør Preben Kristiansen.
De personer, der har givet deres e-mail til Skat, vil modtage et service-brev om den falske mail. I følge Skat er ingen personer eller virksomheder blevet snydt af mailen.