Der er lagt i ovnen til en rigtig hyggelig aften, I har flirtet hele dagen, I har lagt vin på køl, og I er helt alene hjemme.
Men har I også husket at rydde op? Rod er i sig selv træls, men det kan altså også ødelægge jeres sexliv, skriver womansday.com.
Skal du have overnattende gæster – her er de 5 vigtigste ting, du skal huske
En af de genstande, som kan skabe rod og uorden i jeres soveværelse, er familiebilleder. De kan samle støv, stå skævt og vælte, men det er ikke det store problem. Det virkelige problem opstår inde i jeres hoveder, for uanset hvor dejlige nevøer, fædre og svigmødre er, så hører de ikke til i soveværelset, forklarer Feng Shui ekspert Salvator Manzi:
-Hav kun billeder af dig og din partner i soveværelset.
Skal I have billeder, så skal de altså være af jer to…og kun jer to. Ingen børn. Hæng dem op, hvor I er mest glade og afslappede på en ferie, et rart sted eller hvor I kysser. De skal sende minder af sted, som skaber gode tanker, for ellers får I en negativ indgangsvinkel til soveværelset, og det kan slå lysten til sex ned.
-Husk at det første du ser, når du går ind i et rum, bestemmer dit humør, så hæng billederne op på steder, hvor din opmærksomhed drages mod, siger Salvator Manzi.
Beskyt din hjerne
Når I har styr på familiebillederne, så sørg også for at få styr på resten af soveværelset, hvis I vil opnå maksimal nydelse, forklarer livsstilsekspert Dana Korey:
-Hvis I allerede er et par og jeres soveværelse er fyldt med ubetalte regninger, beskidt tøj og halvfærdige projekter, så vil din hjerne skrige: ’Vask tøj/betaleregninger/færdiggør projekter’.
Se hvorfor vi drømmer om sex på ferien
Så ryd op, og sørg samtidig for at soveværelset ikke lugter. Dårlig lugt fjerner lysten, og det er både hvis din mand lugter direkte, og hvis han har sine gamle træningsbukser liggende…det er nemlig svært at koncentrere sig om god sex, hvis du kan lugte sur våd mand fra tøjbunken i hjørnet.
I det hele taget skal I gøre en indsats for at skabe en rar ramme for jeres sexliv, og I skal derfor ikke lade soveværelset være opbevaring for gammelt rod. Et soveværelse skal være et sted, hvor du har lyst til at hoppe i sengen med din mand, og det får du blandt andet med flot sengetøj og smukke puder, forklarer Dana Korey:
-Laset, krøllet og kløende gammelt sengetøj føles ikke rart. Tilfør i stedet ting, der fremkalder fysisk og psykisk velvære hos dig.
Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media