Ritzau
Opdateret kl. 14:45
Parken Sport & Entertainment er på udkig efter en eller flere købere af selskabets aktiviteter under Lalandia-paraplyen.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse, der er udsendt onsdag morgen.
Her fortæller Parkens bestyrelse, at man vil undersøge mulighederne for helt eller delvist at afhænde ejerandelene i feriecentrene i Rødby, Billund, Søndervig og Motala i Sverige.
Tidligere i år meddelte selskabet, at man også var interesseret i at sælge ejerandele af stadionanlægget i Parken inklusive de fire kontortårne.
Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet påpeger i den forbindelse, at Parken slæber rundt på en stor, rentebærende gæld, som med udgangen af 2021 udgjorde over 1,3 milliarder kroner.
- De løbende udgifter på den bliver ikke mindre, i takt med at renterne stiger.
- Salget af Parken kan gå trægt og være påvirket af udviklingen med markante rentestigninger og faldende vækst. Måske er det derfor, at Lalandia også skal bringes i spil? skriver han i en kommentar.
Foruden Lalandia og Parken driver Parken Sport & Entertainment også fodboldklubben FC København.
Selskabet ejede tidligere også fitnesskæden Fitness.dk, som dog blev solgt fra i juni 2018.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.