En snarrådig borgers tip til lokalpolitiet i Thisted har ført frem til en lettere spektakulær fangst for politiet.
Ikke nok med, at et kærestepar bestående af en 23-årige kvinde og en mand på 47 år lå inde med hynder til inventar i campingvogne til omkring 100.000 kroner, så var der også anden gevinst, at hente, skriver TV MIdtvest.
Kæresteparret havde nemlig også en lukket trailer og en havetraktor stående. Begge dele var meldt stjålet.
- Derudover finder vi cirka 770 gram hash og en peberspray hos parret, fortæller politiassistent René Carlsen til tv-stationen.
Men det stoppede ikke der for den 47-årige mand. Da han efter løsladelse ville hente sin unge kæreste ankom han til politistationen i bil.
For det første var han narko- eller medicinpåvirket, for det andet havde han tidligere fået frakendt kørekortet.