Parret havde hygget sig en aften med rigelige mængder af våde varer, før de fandt ned til stranden.
Det fortryder de nok i dag, for den slags ser man altså anderledes strengt på i Dubai.
37-årige Michelle Palmer og 34-årige Vince Acors var ikke til stede i retten, da dommen på tre måneder blev afsagt, men de har begge haft forbud imod at forlade Dubai.
Det skriver AFP.
Udover at skulle en tur i fængsel, skal de to betale en bøde på omkring 1.500 kr. for at være offentligt beruset.
Michelle Palmer har arbejdet i Dubai, men er nu fyret fra sit job, mens Vince Acors blot var på besøg i Dubai, da de to besluttede sig for at dyrke sex på stranden.
/Newspaq/