En 56-årig mand og en 57-årig kvinde mistede i dag livet, da de brændte inde i en lejlighed på Bøllegård Allé i det københavnske nordvestkvarter.
Branden er nu blevet slukket. Teknikere er på stedet for at undersøger brandårsagen. Årsagen til branden er rygning i sengen, fastslår Københavns Politi nu.
"Der er tale om en 57-årig kvinde og en 56-årig mand. Anmeldelsen skete klokken 10.14. Sagen er nu overgået til brandafdelingen," siger den centrale vagtleder Erik Larsen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Branden nåede ikke at brede sig til de omkringliggende lejligheder i bygningen, og ingen udover brandens to ofre er kommet noget til.