En redningsaktion er i gang i stillehavet ud for Malaysia.
"Vi kan bekræfte, at kaptajnen ombord på Charlotte Mærsk har rapporteret brand i stævnen i går klokken 15 dansk tid," fortæller John Churchill, der er ekstern kommunikationsmanager hos Mærsk, til Newspaq
Skibet ligger ud for byen Klang, der er en havneby ved hovedstaden Kuala Lumpur.
"De gik straks i gang med brandslukningsprocedurerne. Ilden bliver bekæmpet med forskellige brandslukningsmetoder," siger han, og hentyder blandt andet til, at malaysiske redningshelikoptere har smidt vand på skibet.
Det malaysiske søfartsvæsen blev kaldt til Charlotte Mærsk og begyndte at slukke ilden to timer efter, ilden blev anmeldt.
"Situationen bliver ved med at være intens. Vores hovedprioriteret er at sikre skibet og mandskabet ombord," siger han.
Det 347 meter lange skib sejler med containere. Ilden startede i stævnen af skibet, men har bredt til til midt på, hvor det stadig brænder. Mandskabet er stadig på skibet og hjælper i slukningen af branden. Flere brandslukningsfartøjer hjælper også med at bekæmpe ilden.
"Ilden bliver i øjeblikket holdt inde, men den er ikke slukket endnu," forklarer John Churchill.
Mærsk anser ikke situationen som kritisk for skibet, men tager den meget alvorligt.