16 brækkede knogler var den barske virkelighed de første uger af en nordjysk drengebabys liv. Nu står drengens forældre anklaget for vold.
Den lille dreng blev først 26. maj sidste år og frem til den 9. juli var hans forældre så hårdhændede overfor ham, at han blandt andet brækkede venstre overarm, 11 ribben og begge skinneben.
Forældrene henvendte sig selv på skadestuen, og her viste røntgenbilleder de omfattende skader på den lille baby. Efter at have studeret røntgenbillederne kontaktede hospitalet de sociale myndigheder.
Og derfor blev babyen fjernet fra hjemmet og bor nu i plejefamilie. Forældrene står tiltalt for vold mod deres egen søn. Det oplyser P4 Nordjylland.
Skaderne skal eftersigende være sket ved, at forældrene har klemt den lille brystkasse kraftigt, og vredet og trukket i drengens arme og ben.
Det unge forældrepar er henholdsvis 20 og 25 år. De stilles for retten i Aalborg 4. februar. Men de nægter sig skyldige i vold mod sønnen. Den lille dreng bor nu i plejefamilie.