Den græske leder George Papandreou kæmper i disse timer for at få en ny græsk koalitionsregering på plads. I denne kamp har ministrene i den nuværende regering måtte lade deres professionelle liv. De er nemlig blevet bedt om at træde tilbage.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
For anden dag i træk har Papandreou mødtes med oppositionsleder Antonis Samaras i et forsøg på at blive enige om en samlingsregering.
Den regering har et formål, nemlig at hive Grækenland ud af den politiske og økonomiske krise landet i de sidste mange måneder har befundet sig i.
En højtstående embedsmand har overfor AP tilkendegivet, at en ny regering i dag bliver en realitet.
Det er 64-årige Lucas Papademos og tidligere vicepræsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), som er favorit til at overtage posten som Grækenlands premierminister.
Kilde: AP