Den før så kræsne og aseksuelle pandabjørn har i den grad genvundet elskovslysten, og det har resulteret i et boom i antallet af pandaer i verden.
Viagra, porno, kunstig befrugtning og pandaswinging er blot få af de utallige metoder, som forskere har taget i brug for at opnå pandaens comeback.
Alene i år har der fundet 31 pandafødsler sted i zoologiske haver og forskningscentre verden over, skriver den engelske avis The Guardian.
Kinesiske forskere hævder, at de har udviklet en tæt på 100 procents succesrate for pandayngling. Den vilde pandapopulationen er tilmed stabiliseret, og der lever således lidt over 1.500 pandaer i dens naturlige omgivelser.
I oktober lovede den regeringen i provinserne Sichuan and Gansu tilmed, at de ville udvide og beskytte naturreservaterne i Minshan-bjergkæden, der er hjem for næsten halvdelen af verdens 1.590 vilde pandaer. Denne udmelding øger yderligere mulighederne for, at de vilde pandaer kan yngle uforstyrret og under de bedst mulige betingelser, i deres naturlige omgivelser.
Årsagen til, at pandaer yngling hidtil har været meget lav er, at hanpandaen ofte har meget korte peniser, hunpandaen snævre vaginaer og begge køn meget lav sexlyst.