Pakistaner efterlyses for Gladsaxe-drab

Politiet efterlyser en 35-årig pakistaner, der menes at stå bag mordet på den 45-årige Muhammad Arfan i sidste uge.
Politiet har haft held til at varetægtsfængsle en mand efter et drab i Høje Gladsaxe. Nu jagter de med en medgerningsmand.
Politiet har haft held til at varetægtsfængsle en mand efter et drab i Høje Gladsaxe. Nu jagter de med en medgerningsmand. Foto: Colourbox

Politiet efterlyser nu en 35-årig pakistaner, som mener at være hovedmanden bag drabet på en 45-årig landsmand i sidste uge.

Den 45-årige Muhammad Arfan blev dræbt foran sin bolig i Høje Gladsaxe i Søborg. Han blev fundet i en blodpøl tidligt torsdag morgen, dræbt ved adskillige slag i hovedet.

Lørdag blev en mand ligeledes fra Pakistan fængslet i mordsagen, men Københavns Vestegns Politi mener, at der var mindst to personer involveret i mordet.

Derfor offentliggør de nu identiteten på den anden hovedmistænkte.

Ifølge Københavns Vestegns Politi er drabsvåbnet formentlig en ratlås, oplyser TV 2 Nyhederne.

Den efterlyste fik afslag på asyl i Danmark i april 2002 og har siden tilsyneladende boet i Italien.

Politiet formoder, at der ligger et hævnmotiv bag drabet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.