Omkring 20.000 pakistanske tropper skal udstationeres nær den indiske grænse, skriver en lokale aviser i dag.
Forholdet mellem landene er blevet markant forværret siden terrorangrebene i Mumbai i november.
Den lokale avis, Daily Times, citerer en højtstående kilde i militæret for at sige, at 20.000 tropper skal flyttes fra stammeområderne til Kasur og Sialkot distrikterne, der ligger tæt på grænsen til Indien.
Kilden, der ikke ville stå frem med navn, siger, at Pakistan opruster sikkerheden mod øst, og at menige og officerer har fået inddraget deres orlov.
Samtidig er det pakistanske luftvåben ved at øve sig i at forsvare sig mod angreb om natten, skriver avisen.
Hurtigt efter terrorangrebene i Mumbai beskyldte Indien Pakistan for at stå bag. Pakistan insisterer dog på, at der ikke findes beviser for dette.