En selvmordsbomber satte i går Pakistan i chok, da han forårsagede at hotellet Mariott i Islamabad brændte. 52 mennesker er omkommet og et uvist antal er såret.
Terrorangrebet bliver i følge dr.dk tolket som et oprør imod, at Vesten og USA blander sig i kampen mod Taliban. Angrebet kom kort efter, at Pakistans nyvalgte præsident i sin første tale havde fokus på at få gjort op med terror og ekstremister i landet.
Støtte til Pakistan
Mange ledere rundt om i verden har sendt deres dybeste medfølelse til Pakistan og i følge dr.dk har Bush udtalt:
"Jeg fordømmer på det skarpeste terrorangrebet i Islamabad, som var rettet mod og dræbte mange uskyldige¨."
Dansker såret
En dansk diplomat er blevet lettere såret ved angrebet. Myndighederne leder stadig efter endnu en dansk diplomat, der er blevet ramt under selvmordsbomben i går.