Det pakistanske militær har i dag startet en en større landoffensiv mod Taleban i det uroplagede område Waziristan ved grænsen til Afghanistan.
Landoffensiven kommer efter flere uger med artilleri- og luftangreb mod området.
Pakistansk militær indleder offensiven nu, inden den hårde vinter sætter ind. Over 30.000 soldater med opbakning fra tanks deltager i indsatsen.
Der blev indført udgangsforbud i området, før offensiven begyndte.
I de seneste dage er over 150 mennesker blevet dræbt i koordinerede Taleban-angreb i flere pakistanske byer.
Det pakistanske militær har endnu ikke kommenteret offensiven, der er blevet iværksat dagen efter den pakistanske premierminister Yusuf Raza Gilani har haft et møde med landets politiske og militære ledere.
Det sydlige Waziristan som betragtes som et helle for islamiske militante uden for Afghanistan.