leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 13:41
Det var ikke en arbejdsskade, at en pædagog fik psykiske problemer, da forældre havde klaget over hans opførsel over for børn i en skolefritidsordning.
Det har Højesteret slået fast i en dom tirsdag. Men de fem dommere er uenige om den usædvanlige sag.
Et mindretal på to dommere mener, at pædagogens depressive tilstand skyldes arbejdets særlige karakter.
Derimod siger flertallet på tre dommere, at de psykiske symptomer ikke "udelukkende eller i overvejende grad" skyldes det særlige arbejde.
Det var tilbage i 2001 og 2002, at der kom tre klager over pædagogen. Forældrene påstod, at han fysisk havde en såkaldt grænseoverskridende adfærd.
Et barn mente, at han havde taget nogle piger i numsen. Et andet barn ville ikke trøstes af pædagogen, fordi hans skæg stak. Og en tredje klage drejede sig om, at han havde leget prutteleg med en pige bag en lukket dør.
Kommunen reagerede ved at bestemme, at han skulle sætte grænser for fysisk kontakt med børnene. Og senere bestemte den næste arbejdsgiver, at han ikke skulle have med børn at gøre.
Senere fratrådte han sin stilling og fik hjælp på Rigshospitalets krisepsykologiske afdeling.
Det er konstateret, at manden udviklede en tilstand af depressiv type.
Derefter skulle Ankestyrelsen afgøre, om det er en psykisk arbejdsskade på grund af det særlige arbejde - men har sagt nej.
Det er denne afgørelse, som flertallet af dommerne i Højesteret tirsdag støtter. De restriktioner, han blev pålagt af kommunen, var ikke mere vidtgående end nødvendigt, mener de.
Selv har pædagogen vurderet, at det ikke var forældrenes klager, men derimod arbejdsgivernes restriktioner, som gjorde, at han fik de psykiske symptomer.
De to dommere, der vil give ham medhold, slår fast, at han stod i en svær situation. Det er meget vanskeligt at tilbagevise den slags beskyldninger.
Disse to dommere mener, at det både er klagerne og kommunernes reaktioner, som førte til skaden.
/ritzau/