De var ellers seedet som toer, så der var lagt op til en lidt bedre placering. Men nu må det danske badminton-makkerpar Lars Paaske og Jonas Rasmussen forlade den traditionsrige All England-turnering. skriver sporten.tv2.dk.
Doublemakkerne mødte nemlig de to kinesere Yun Cai og Haifeng Fu fredag aften, og det blev enden for danskerne.
Asiaterne vandt nemlig kvartfinalen med cifrene 21-17 og 21-16, og så kunne danskerne altså godt pakke kufferterne og vende hjemad igen.
De kinesiske doublemakkere er seedet syver ved dette års turnering.