Dorthe er på førtidspension på grund af sclerose-lignende sygdom, der efterhånden har tvunget hende over i kørestol. Hendes mand er røget ud af dagpengesystemet og er syg.
Han får 1.500 kroner, og hun får knap 11.000 kroner. Når deres faste udgifter er betalt, er der 2.000 kroner tilbage.
- Vi har vores eget hus, så min mand kan ikke få så meget hjælp. Det er meget skrabet. Men vi må sætte tæring efter næring. Vi skal jo leve, siger Dorthe, der ikke har lyst til at få sit navn frem.
Hun var serviceassistent på et sygehus, og da hun kom på førtidspension på grund af sygdommen, gik hun meget ned i indtægt.
- Selvom jeg ikke længere skulle betale til fagforening og a-kasse, fik jeg alligevel 3.000 kroner mindre om måneden, siger hun.
Dorthe er ikke alene om at blive overrasket over, hvor lidt man får at leve af resten af livet, hvis man bliver invalid.
Troede de stod bedre
Ifølge Politiken har godt 148.000 af de i alt 210.000 danskere, der har mistet arbejdsevnen helt eller delvis, har ikke andet at leve for end den offentlige førtidspension, der er på 15.-17.00 kroner om måneden.
Brancheeorganisationen Forsikring og Pension siger, at de færreste ved, at de ikke står væsentligt bedre, hvis de mister deres arbejdsevne.
Dorthe og hendes mand køber ikke tøj, går tingene i stykker, må de undvære, og til jul er det kun deres to børnebørn, der får en gave.
De går heller ikke ud ret ofte. Både fordi hun ikke orker så meget, og fordi de heller ikke har råd til invitere tilbage.
- Det nytter jo ikke noget, at vi inviterer nogen, for vi har ikke råd til at give en masse, siger Dorthe
Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea siger, at social isolation netop er en af de hyppige følger af permanent lav indkomst.
- Måske melder man fra fødselsdage og siger, man er dårlig, fordi man ikke har råd til gaven. Mange dropper også at besøge venner og familie, der bor langt væk, for de har hverken råd til broafgift eller togbilletter. Til sidst mister man kontakten, siger hun.
Ingen forkælelse til førtidspensionister
Ann Lehmann Erichsen peger på, at der er stor forskel på at leve resten af sit liv med få penge, og så at have få penge, mens man er under uddannelse eller arbejdsløs. Unge har ofte hverken udgifter til medicin, transport eller børn.
Et liv på et meget lille budget kræver et stort overblik over ens økonomi. Man må hele tiden holde øje med de gratis ting, de billige varer, der snart udløber, altid låne sine bøger på biblioteket.
- Det kræver meget af en at leve permanent på et meget lavt budget. Det er ikke altid, man har det overskud, hvis man er syg. Der er jo en grund til, at de har fået førtidspension, siger hun.
Førtidspensionister ligger også højt på listen over grupper, der havner i RKI som dårlige betalere.
- Hvis dit fjernsyn eller dine briller går i stykker, kan du ikke bare købe et nyt. Så køber man måske på afbetaling, og inden det er afbetalt, har du taget et nyt lån og står efterhånden med flere faste udgifter i dit lille budget, siger hun.
Hun peger på, at der ofte også er en hel anden opbakning omkring unge med lav indkomst end der er, hvis man som voksen havner på en livslang lav ydelse.
- Der er ikke meget hype omkring at være førtidspensionist. Er du på SU eller får lærlingeløn bliver der ofte nusset om en. Forældrene hjælper måske med tandlægeregningen, giver et lille tilskud eller giver lidt mad med hjem. Der er ikke nogen, der kommer med mobil og computer, hvis du er på førtidspension, siger hun.