Dansk Arbejdsgiverforening var i starten af april ude med en række konkrete forslag til, hvor meget man skal skære i overførselsindkomsterne, hvis man vil lokke flere i arbejde. De håber på, at lavere ydelser vil få 85.000 flere i job og på den måde undgå en dårlig økonomi.
Men i forslaget forholder DA sig ikke til konsekvenserne for de mange mennesker, der vil blive ramt på pengepungen. Derfor har økonomer i LO indsat DA's tal i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel for at finde frem til, hvad DA's forslag helt konkret vil betyde for de personer, der vil blive ramt af ændringerne.
- Vi har kigget på den samlede indkomst, som de her personer har til rådighed efter faste udgifter. Med de nye lofter, som DA foreslår, vil det påvirke rådighedsbeløbet i sådan en grad, at personerne vil opleve en betydelig nedgang i deres levestandard på omkring 20 procent, siger cheføkonom i LO Jan Kæraa Rasmussen.
Forslagene rammer børnene hårdt
DA vil sidestille kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, så de får cirka det samme. Samtidig vil personer på overførselsindkomst med og uden børn ende med at miste næsten det samme beløb hver måned, hvis forslaget bliver virkelighed. Men her peger LO på, at børnefamilier har brug for en højere indkomst, hvis det ikke skal gå ud over børnene.
- Det her forslag vil gå ud over børnene. Der et stort problem, fordi det har store konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom. Det kan sætte deres sociale udvikling tilbage og påvirke deres evne til at arbejde på længere sigt, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Hvor en enlig førtidspensionist uden børn vil miste 2.524 kroner om måneden, vil en førtidspensionist med to børn miste 2.461. Et par på kontanthjælp med børn vil miste 2.799 kroner om måneden.
Ender på kanten af samfundet
Formand for Landsforeningen for førtidspensionister Carl-Erik Nielsen finder beregningerne dybt rystende. Han fortæller, at de her mennesker i forvejen er fattige og bliver skræmt fra vid og sans over et forslag, der vil gøre dem endnu fattigere.
- Det her er jo helt grotesk. Folk, der i forvejen er syge, ser deres levegrundlag smuldre foran dem, siger Carl-Erik Nielsen.
Han bliver bakket op af formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, som peger på de skræmmende konsekvenser, det vil have for de mennesker, der vil blive gjort fattigere af forslaget.
- De vil lide store afsavn, og det vil påvirke alt fra det mad, de køber, som vil blive mere usund, til at de ikke har råd til at købe receptpligtig medicin eller deltage i et socialliv. De vil ende i et liv på kanten af samfundet, fortæller Jann Sjursen.
DA: Det skal betale sig at arbejde
Men ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er det nødvendigt at skære i ydelserne, hvis vi vil undgå økonomisk underskud i fremtiden.
- Formålet er at skabe sammenhæng mellem den aftalte mindsteløn og få flere i beskæftigelse. LO’s beregninger viser for eksempel at alene-forsørgere eller par med børns disponible indkomst efter bolig- og daginstitutionsudgifter efter vores forslag vil ligge i spændet til mellem 13.600 og 16.000 kroner om måneden. Det er ikke fattigdom, skriver underdirektør Erik Simonsen i en mail til Avisen.dk
For DA handler det om, at gøre det at arbejde mere attraktivt ved at sætte overførselsindkomsterne ned. På den måde tror de, at flere vil vælge et arbejde frem for et liv på for eksempel kontanthjælp.
- Det skal kunne betale sig at arbejde, og det er der bred politisk enighed om. Der skal være en sammenhæng mellem økonomi og adfærd, skriver han.
"DA og blå blok lyver"
Men ifølge formanden for Landsforeningen for førtidspensionister er der en grund til, at denne gruppe har fået tilkendt en førtidspension. Det er folk, som er fysisk eller psykisk nedslidte, og derfor ikke i stand til at arbejde.
- Man løser ikke problemet ved at fattiggøre en masse mennesker, som ikke er i stand til at arbejde. Selvom de har fået det bedre af at være på pension, så er det langt fra det samme, som at de er blevet raskere, siger Carl-Erik Nielsen.
Det er formanden for Rådet for Socialt Udsatte enig i. Han mener, at hele DA og blå bloks idé om, at man får flere i arbejde ved at gøre dem fattigere, er en løgn.
- Det er en lodret løgn, når man siger, at hvis man presser folk på pengepungen, så skal de nok komme i arbejde. Man gør grin med mennesker, der i forvejen ligger ned, og man sparker til dem, siger han.
Forkert knap at trykke på
LO's cheføkonom tvivler også på, at man får flere i arbejde ved at gøre dem fattigere. Han peger på, at der er andre knapper, man kunne skrue på, hvis man vil sørge for at færre kommer på overførselsindkomst.
- Der findes forebyggende indsatser, hvor man blandt andet forbedrer arbejdsmiljøet. Indsatsen over for mennesker på overførselsindkomst er ikke optimal, så måske man skulle kigge på det, inden man kaster sig ud i så drastiske indgreb som DA's forslag, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Ifølge DA skal folk, der er på overførselsindkomst, ud og arbejde. Derfor vil de sænke ydelserne.
En kontanthjælpsmodtager uden børn vil gå fra at få 10.849 kroner om måneden til at få 9.041 kroner.
En kontanthjælpsmodtager med børn vil gå fra at få 14.416 kroner om måneden til at få 13.515 kroner.
En person på førtidspension vil gå fra at få 17.987 kroner om måneden til at få 13.515 kroner.
LO har beregnet konsekvenserne af forslaget ved at se på alle de indtægter og udgifter, som par og enlige med eller uden børn har.
Enlige førtidspensionister uden børn vil miste 2.524 kroner om måneden.
Enlige førtidspensionister med børn vil miste 2.461 kroner om måneden.
Par på førtidspension uden børn vil miste 2.154 kroner om måneden.
par på førtidspension med børn vil miste 1.089 kroner om måneden.
Par på kontanthjælp uden børn vil miste 3.394 kroner om måneden.
Par på kontanthjælp med børn vil miste 2.799 kroner om måneden.
Enlige på kontanthjælp uden børn vil miste 1.123 kroner om måneden.
Enlige på kontanthjælp med børn vil miste 1.112 kroner om måneden.