Selv om regnemetoden er den samme, er de økonomiske vismænd og Finansministeriet meget uenige om, hvad statens såkaldte strukturelle saldo lyder på.
Hvor ministeriet har regnet den ud til at være negativ frem til 2019, mener vismændene omvendt, at den er positiv de næste mange år.
Og overvismand og økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kan selv efter dagens måde i Økonomisk Råd ikke helt redegøre hvorfor.
- Vi har ikke helt forstået, hvordan Finansministeriet gør. En overfladisk undersøgelse på rådsmødet bragte os i hvert fald ikke i land.
- Det kan godt være, at vi bør bore lidt i, hvad der ligger bag tallene. Så kan vi bedre blive enige om, hvor vi er uenige, siger han.
Den strukturelle saldo er et forsøg på at give et billede af statsbudgettet, som er renset for de aktuelle konjunkturer.
Derfor er det afgørende, hvilke forudsætninger man lægger ind i modellen, og her er forklaringen på uenigheden.
Specielt hvad angår det såkaldte arbejdsstyrkegab ser vismændene og Finansministeriet forskelligt på tingene.
- Vi mener, at det ligger på omkring 70.000, hvor de nok nærmere ligger et sted omkring 30.000.
- Min fornemmelse er, at vi er uenige om, hvor mange der vil komme ind over grænserne fra udlandet, når opsvinget for alvor slår igennem, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
En anden af vismændene, økonomiprofessor Michael Svarer, forklarer hvorfor vismændene tror, at beskæftigelsen er længere væk fra normaltilstanden end regnedrengene i Finansministeriet.
- Vi kan se på udviklingen fra 2013 og frem til i dag, at når beskæftigelsen er øget med tre personer, så kommer den ene fra ledighedskøen, mens de to andre kommer andre steder fra.
- Det er på den baggrund, at vi tror, at beskæftigelsen er omtrent 100.000 under det strukturelle niveau, hvor deres skøn formentlig ligger noget lavere, siger han.
Uanset uenigheden om den strukturelle saldo, så er vismændene og regeringen enige i, at dansk økonomi har bedst af en stramning på niveau med den, som regeringen har fremlagt i sit finanslovsforslag.
/ritzau/