- Vi har lidt at fortælle...
Sådan begynder kendiskokken Umut Sakarya et opslag på det sociale medie Instagram, hvor han meget romantisk falder på knæ på stranden og frier til Johanne Havshøj.
32-årige Umut Sakarya og 26-årige Johanne Havshøj har været kærester gennem de sidste tre år.
I teksten til den skønne video fortsætter Umut Sakarya.
- For 2,5 år siden mødte vi hinanden for første gang og forelskede os midt i et livs-kaos - i dag står vi stærkere end nogensinde med endnu mere kærlighed, mod og lykke i livet. Det liv vi har skabt sammen, vil vi passe og pleje så vi kan blive ved med at leve, drømme, skabe og være dem, vi er. Det er noget vi har lovet os selv og hinanden, skriver Umut Sakarya og fortæller videre.
- Vi har nu taget skridtet videre i vores forhold og er blevet forlovet på Anholt. Det har været helt fantastisk at være i vores egen lille kærlighedsboble i tre uger sammen med familien, men nu tænkte vi, det var på tide at fortælle jer det.
Du kan se det skønne frieri i videoen lige herunder.
Kæresteparret har også taget hul på snakken om børn. Foto: Ritzau Scanpix
Umut Sakarya vil gerne have en meget stor børneflok.