Han har siddet ekstra blødt på flyet og haft lidt for meget plads på hotelværelset.
Den tidligere kommandør i Søværnet, Per Tidemand, har rejst på så et dyrt niveau, at han nu efter en tjenestemandssag bliver degraderet til orlogskaptajn. Det skriver berlingske.dk.
Sanktionen kommer efter, at Forsvarets Interne Revision blev sat til at granske de danske forsvarschefers rejsevaner, da flere danske medier havde gjort opmærksom på problemet.
I flere tilfælde havde forsvarscheferne rejst på business class uden nogen grund, og det har altså nu kostet Per Tidemand en stjerne på skuldrene.
Andre af Forsvarets topchefer er blevet sat til at betale kontantbeløb tilbage, men overfor kommandøren bruger de en af deres sjældnest anvendte sanktioner.
Og det er muligvis derfor, at Per Tidemands fagforening HOD har valgt at rejse sagen overfor en domstol.
Det er ifølge berlingske.dk første gang i nyere tid, at en chef degraderes. Det seneste tilfælde var i 1998, men her skyldtes degraderingen personlige årsager.