Natten til mandag er der ikke gjort store territoriale fremskridt på nogen side af krigen i Ukraine.
Men bombardementerne fortsætter, og ifølge præsident Volodymyr Zelenskyj kan et kompromis om den omstridte Donbass-region komme på tale.
Få overblikket her:
* Zelenskyj overvejer kompromis med Rusland om omstridt region.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er villig til at indgå et kompromis om, hvilken status den omstridte region Donbass i det østlige Ukraine skal have. Det siger han søndag i et interview med russiske journalister. Ifølge Reuters har han siden insisteret på, at Ukraine ikke kommer til at forhandle om "territorial integritet".
* Kraftige eksplosioner i Kyiv og andre byer.
Natten til mandag kan der i Kyiv og flere andre store byer i Ukraine høres kraftige eksplosioner, der blander sig med lyden fra varslingssirener. Det skriver mediet Kyiv Independent. Det er uvist, om eksplosionerne skyldes russiske missiler, som træffer et mål, eller om missilerne er skudt ned af ukrainske forsvarsstyrker.
* Biden: Jeg opfordrede ikke til regimeskifte i Rusland.
USA's præsident, Joe Biden, fastslår, at han i en tale i weekenden ikke opfordrede til et "regimeskifte" i Rusland. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Den 79-årige Biden sagde lørdag i en følelsesladet tale i Polen om Putin, at "for Guds skyld. Denne mand kan ikke forblive på magten".
* Rusland afskærer Ukraines søveje.
Rusland har reelt afskåret Ukraine fra den internationale maritime handel gennem dets blokade af Ukraines kyst ud mod Sortehavet. Det siger Storbritanniens forsvarsministerium ifølge BBC.
* Zelenskyj vil insistere på suverænitet og territorial integritet.
Ved de næste forhandlinger mellem Ukraine og Rusland vil Ukraine insistere på suverænitet og territorial integritet. Det siger præsident Volodymyr Zelenskyj søndag aften ifølge Reuters.
* 1100 mennesker evakueret via to humanitære korridorer.
1100 civile er søndag blevet evakueret ad to humanitære korridorer. Det oplyser Ukraines vicepremierminister Iryna Veresjtjuk ifølge nyhedsbureauet Reuters.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.