Næsten 60 procent af stemmerne ved tirsdagens kommunalvalg i Frederikshavn gik til Socialdemokratiet.
Det er den største opbakning, et parti har i landet.
Frederikshavn har dermed fortrængt Herlev som den største S-kommune.
Herning holder fortsat skansen som den stærkeste Venstre-kommune, selv om det blev til en mindre tilbagegang.
De to nye partier i kommunalpolitik - Nye Borgerlige og Alternativet - fik størst opbakning i henholdsvis Hillerød og København.
Markant er det også, at SF på Langeland gik fra blot 4,1 til 32,9 procent af stemmerne og nu er partiets stærkeste kommune.
Her er partiernes tre stærkeste kommuner med 2013-resultatet i parentes:
Socialdemokratiet:
1. Frederikshavn 59,7 procent af stemmerne (41,2 procent).
2. Ballerup 58,6 (54,0).
3. Herlev 57,2 (58,7).
De Radikale:
1. Egedal 11,6 (10,7).
2. Rebild 10,7 (8,8).
3. Fredensborg 10,0 (7,9).
De Konservative:
1. Gentofte 58,1 (50,2).
2. Vallensbæk 51,1 (52,6).
3. Høje-Taastrup 47,6 (41,2).
Nye Borgerlige:
1. Hillerød 3,6.
2. Tårnby 2,8.
3. Allerød 2,5.
SF:
1. Langeland 32,9 (4,1).
2. Lejre 17,5 (34,9).
3. Syddjurs 15,6 (18,0).
Liberal Alliance:
1. Solrød 6,9 (4,3).
2. Norddjurs 6,8 (6,1).
3. Hørsholm 6,5 (5,8).
Kristendemokraterne:
1. Ringkøbing-Skjern 15,5 (9,7).
2. Hedensted 4,4 (3,2).
3. Bornholm 4,2 (3,8).
Dansk Folkeparti:
1. Guldborgsund 23,8 (22,1).
2. Læsø 22,5 (9,3).
3. Hedensted 16,5 (16,5).
Venstre:
1. Herning 55,6 (57,7).
2. Lemvig 48,7 (48,7).
3. Morsø 48,3 (34,0).
Enhedslisten:
1. København 18,4 (19,5).
2. Frederiksberg 12,1 (11,8).
3. Albertslund 11,4 (15,0).
Alternativet:
1. København 10,5.
2. Fanø 7,6.
3. Bornholm 6,0.
Kilder: Kmdvalg og Ritzau.
/ritzau/