Der skal forhandles nye aftaler på plads for 745.000 offentligt ansatte, hvis nuværende overenskomster udløb 1. april.
Forhandlingerne er brudt sammen for de ansatte i stat, kommuner og regioner, og det er nu op til forligsmand Mette Christensen at få parterne frem til et forlig.
Fredag er parterne i Forligsinstitutionen til det, der opfattes som absolut sidste chance for at få en aftale i hus.
Især tre temaer gør det svært for forhandlerne at nå hinanden. Fagforeningerne har givet hånd på, at deres krav skal opfyldes for alle tre punkter, før de kan sige ja til et samlet forlig.
Læs om knasterne her:
Løn:
* De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.
* Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.
* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigninger. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.
* Det har blandt andet været fremme, at lønmodtagerne kræver en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Ifølge FOA-formand Dennis Kristensen, der forhandler for de ansatte i kommunerne, har arbejdsgiverne senest tilbudt lønstigning på otte procent over tre år.
Frokostpause:
* Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.
* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt spisepause er og skal være en del af overenskomsten.
* Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte spisepause.
* Det har skabt usikkerhed om spisepausen, selv om innovationsminister Sophie Løhde (V) flere gange har sagt, at staten ikke har planer om at afskaffe den.
Lærernes arbejdstid:
* Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.
* Men forud for de aktuelle forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.
* Modellen for det danske arbejdsmarked bygger på gensidige aftaler, ikke lovgivning fra politikerne, har argumentet lydt fra organisationerne.
Kilder: FAOS/Københavns Universitet, Ritzau, Politiken.
/ritzau/