Her kan du møde politikere på valgkampens 17. dag.
Klokken 09.00: Kristian Thulesen Dahl besøger Sjællands Universitetshospital i Roskilde på neurologisk, hæmatologisk og medicinsk afdeling.
Klokken 09.00: Venstres næstformand, Kristian Jensen, skal sammen med Bertel Haarder præsentere Venstres foreningsudspil Forening og Frivillige i DGI-byen i København. Udspillet indeholder en række initiativer til, hvordan Venstre ønsker at styrke dansk forenings- og idrætsliv.
Klokken 11.00: Kristian Jensen (V) skal tale ved Energiens Topmøde om regeringens klima- og energivisioner frem mod år 2030. Mødet er arrangeret af Dansk Energi og foregår i København.
Klokken 12.00: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) besøger den nu lukkede rockerborg i Holbæk og taler om resultaterne af den seneste bandepakke.
Klokken 14.00: Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (V), Mattias Tesfaye (S) og Karsten Hønge (SF) mødes i en valgdebat på Brønshøj Torv.
Klokken 14.30: Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Tietgen Handelsgymnasium i Odense og debatterer med eleverne.
Klokken 14.30: Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Frederiksen (S) præsenterer et fælles naturudspil på Naturmødet i Hirtshals.
Klokken 17.00: Partilederne Uffe Elbæk (Å), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Mette Frederiksen (S) og Anders Samuelsen (LA) blandt andre mødes til debat om natur- og klimapolitik på Naturmødet i Hirtshals. DR dækker debatten.
Klokken 20.00: Venstres Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, samt partiets folketingskandidat Kenneth Mikkelsen skal til sangaften på Lønborggaard i Tarm og have en snak om frihedsværdier og fællesskab.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.