Tirsdag vender valgkampen tilbage for fuldt drøn efter EU-valgets intermezzo.
Læs her om arrangementerne på valgkampens 22. dag - tirsdag 28. maj:
* Klokken 08.30: Børnehaven Mejsevej får besøg af SF's Pia Olsen Dyhr, der skal tale om minimumsnormeringer med børnehaveleder, pædagoger og den lokale Bupl-tillidsrepræsentant.
* Klokken 08.45: Bornholm får besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Han skal besøge en idrætsefterskole i Nyker, Hasle Refractories og spise åben frokost på Nexø Gamle Røgeri.
* Klokken 09.30: Eleverne på Herning Gymnasium afholder paneldebat, hvor eleverne bestemmer emner. Blandt andre finansminister Kristian Jensen (V) deltager.
* Klokken 09.30: Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og folketingsmedlem fra Liberal Alliance Laura Lindahl besøger friskolen Roskilde Private Realskole.
* Klokken 10.00: Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og formanden for folketingets erhvervspolitiske udvalg, Morten Bødskov (S), mødes i duel om fremtidens erhvervsliv i it-virksomheden KMD's afdeling i Ballerup.
* Klokken 10: Den konservative partileder Søren Pape Poulsen besøger sammen med partiets gruppeformand, Mette Abildgaard, en indbrudsramt borger i Hørsholm. Fokus er på et nyt udspil fra partiet mod indbrud.
* Klokken 12.00: Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, besøger Faxe Vandrehjem sammen med formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen.
* Klokken 14.00: I Nykøbing Falster afholder Dansk Folkeparti roadshowet "Kristians Kaffebar" med Kristian Thulesen Dahl.
* Klokken 14.30: Enhedslisten afholder et pressemøde med politisk ordfører Pernille Skipper i Provianthuset i Folketinget.
* Klokken 16.00: I Politikens telt på Christiansborgs Slotsplads skal Liberal Alliances Joachim B. Olsen og Socialdemokratiets Peter Hummelgaard diskutere ulighed.
* Klokken 17.00: Debat hos Danske Bank i Roskilde. Blandt deltagerne er Klaus Riskær (KRP), Peter Seier Christensen (NB), Laura Lindahl (LA) og tidligere minister Mette Gjerskov (S).
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.