FN opdaterede fredag antallet af omkomne i Syrien som følge af det ulmende oprør, og det er ikke rar læsning.
Over 3.000 mennesker har nu mistet livet som en direkte konsekvens af militærets brutale fremfærd - ikke mindst i forbindelse med de syriske sikkerhedsstyrkers seneste jagt på rebeller i et stort antal byer på tværs af Syrien.
Det skriver CNN.
Ifølge Navi Pillay, chef for menneskerettighedsområdet i FN, at den syriske regering konsekvent har set stort på menneskerettighederne
"Snigskytter på hustagene og skarp ammunition rettet mod fredelige demonstranter er efterhånden mere reglen end undtagelsen i flere syriske byer," siger hun til CNN og fortsætter:
"Regeringen har konsekvent brugt overdreven magt til at knuse de fredelige demonstrationer siden begyndelsen af opstandelsen i Syrien", vurderer hun.
De nye tal kommer lige som den arabiske samarbejdsorganisation GCC har bedt om et omgående møde med statsoverhovederne i Den Arabiske Liga, hvor den stigende vold i Syrien er det eneste punkt på dagsordenen.
Ifølge FNs seneste tal er der mindst 187 børn blandt de dræbte.
Kilde: CNN