Jeanette Ottesen bekræftede lørdag, at hun er en menneskelig torpedo under vand.
Hun satte nemlig dansk rekord i 50 meter fri i semifinalen ved VM i Kina.
Dermed forbedrede hun sin egen to år gamle rekord med 1/100 af et sekund, da hun svømmede de 50 meter på 24,61 sekunder.
Tiden var den næstbedste i de to semifinaleheats, så hun er sikkert videre til søndagens finale.
Hun blev kun slået af hollænderen Ranomi Kromowidjojo, der svømmede distancen på 24,56 sek.
Ottesen kan samtidig stadig glæde sig over den guldmedalje, hun hev hjem i går i 100 meter fri-finalen.
Senere i dag skal vi følge Lotte Friis i 800 m fri finalen.