Et personnummer og to koder.
Det er, hvad en gruppe hackere har brudt igennem for at komme ind på otte personers konti via netbank. Her er det lykkedes dem at stjæle 700.000 kroner.
Det er sket igennem Danske Banks netbank, oplyser Nets, der udbyder NemID.
De otte kunder, der er blevet frarøvet penge fra deres konti, er blevet godtgjort.
Netbankens brugere er uden at vide det kommet til at installere såkaldt malware. Det betyder at nettyvene har kunnet logge ind på deres konto, mens de selv var logget ind.
Christian Wernberg-Tougaard er formand for Rådet for Større IT-sikkerhed, og han har tidligere advaret mod problemer med NemID, skriver DR.
"Der er en række huller i NemID, som kan lede til denne her type angreb. Det er et alvorligt problem, men det kan løses. Vi mener, regeringen bør investere i at løse det," siger han til DR.
Imens opfordrer Nets alle bankkunder til at opdatere virusprogrammet på deres computer