Du kan ikke få dine skolepenge tilbage, hvis du ikke har lært at læse i folkeskolen.
Det slog højesteret fast i en principiel sag, hvor et forældrepar krævede erstatning, fordi de selv måtte betale for specialundervisning til deres ordblinde søn. Det skriver DR.
Forældrene fik ellers for to år i siden medhold i, at daværende Fjends Kommune, som i dag er Viborg kommune, ikke levede op til loven, da skolen ikke kunne tilbyde eleven specialundervisning.
Rasmus Ravnsborg, der i dag er 23 år, fik privat specialundervisning, som kostede forældrene næsten 60.000 kroner.
Og det er de penge, som forældrene vil have kommunen til at betale, men som Højesteret nu har afvist.
Kommunen anbefalede selv, at forældrene købte sig til specialundervisning, fordi kommunen ikke selv kunne tilbyde det.