Der skal en ordentlig efterforskning til for at finde ud af, hvad der ligger bag en tragisk ulykke, der fandt sted på Donau-floden i Budapest onsdag.
Fredag morgen er syv personer meldt døde, efter at et norskejet krydstogtskib kolliderede med en turistbåd.
- Man er rystet, siger Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og påpeger, at han har bedt om en grundlig undersøgelse.
- Der er sket en ulykke, hvor passagererne næsten ikke havde nogen mulighed for at overleve, siger premierministeren til statsligt ungarsk radio.
Der er fortsat 21 personer, som er savnet efter kollisionen. De ungarske myndigheder har bekræftet, at syv blev reddet op i live, mens syv personer er omkommet.
Myndighederne har tidligere meldt ud, at episoden efterforskes som en kriminel handling.
- Jeg har bedt myndighederne om at udføre en fuldstændig og tilbundsgående efterforskning, siger Orbán.
Sent torsdag blev det meldt ud, at kaptajnen fra krydstogtskibet var i politiets varetægt. Den 64-årige ukrainske kaptajn er mistænkt for "handlinger, som ledte til ulykken"
Turistbåden var fyldt med sydkoreanske turister med undtagelse af to ungarske besætningsmedlemmer, som menes at være blandt de savnede.
På krydstogtskibet "Viking Sigyn" var der ikke nogen, som kom noget til, da bådene stødte sammen.
En video fra stedet viser, at turistbåden "Hableany" (Havfrue, red.) og krydstogtskibet sejler ved siden af hinanden i samme retning, da de nærmer sig i en bro. Det er her, at bådene rammer hinanden.
Floden deler Budapest i to dele, Buda og Pest. De seneste uger har vandstanden i Donau været høj på grund af regn.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.