Kommuner skal ikke lede efter saftige billeder på Facebook eller holde øje med antallet af biler i garagen i de tidligere morgentimer.
Det fremgår af en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen, som kommer i kølvandet på de nye og stærkt omdiskuterede regler om gensidig forsørgerpligt for samlevende par.
På grund af de nye regler har mange kommuner fået travlt med at kontrollere, om ledige på kontanthjælp bor sammen med en kæreste, som kan forsørge dem.
Ifølge kontorchef Lone Birgitte Christensen er den netop offentliggjorte afgørelse fra Ankestyrelsen en vejledning til kommunerne om ikke at gå tættere ind på borgernes private forhold, end der er behov for.
Kommunerne får altså en løftet pegefinger om at holde igen med dyneløfteriet.
"Man må simpelt hen ikke indhente flere oplysninger, end det, der er relevant. Og i langt de fleste sager behøver kommunen slet ikke at lede efter yderligere oplysninger, når først de har tjekket de objektive kriterier i de tilgængelige registre," siger hun.
Kærester skal forsørge hinanden
Efter regeringens reform af kontanthjælp er samlevende par nu også forpligtet til at forsørge hinanden.
Det vil sige, at en arbejdsløs ikke kan få kontanthjælp, hvis den samlevende partner har en moderat indtægt.
De nye regler har skabt travlhed i kommunerne og frustration blandt mange samlevende.
Men ifølge Ankestyrelsen skal kommunerne ikke bruge kræfter på at undersøge, om et forhold mellem samboende er af 'ægteskabslignende karakter'.
I langt de fleste tilfælde afgøres sagen nemlig af en række objektive betingelser, som fremgår af offentlige registre (se fakta).
Sex-breve er ikke ok
Ankestyrelsen kritiserer desuden en konkret kommune for ikke at have lavet en partshøring, før en borger fik frataget sin kontanthjælp. Kommunen, som styrelsen af principielle grunde ikke vil oplyse navnet på, havde nemlig kun udsendt et generelt brev til ledige i målgruppen, hvor de blev oplyst om de nye regler.
Ifølge Ankestyrelsen er der flere kommuner, som på den måde har snydt ledige for en chance for at forklare sig, før deres kontanthjælp måske er forsvundet.
"Kommunen må jo gerne sende oplysninger om alt muligt. Men når man skal træffe en afgørelse om den konkrete borger, kan man ikke bare sige, at det har vi jo allerede sagt i et generelt brev. Undladelse af at høre borgeren i den enkelte sag kan føre til, at afgørelsen bliver ugyldig," siger kontorchef Lone Birgitte Christensen.
Københavns Kommune var en af de kommuner, som i efteråret udsendte et brev om de nye regler.
København: Vi snager ikke
Her fik 4.700 københavnere et brev, hvor de blev bedt om at oplyse, om de var kærester med den person, de deler postkasse med.
Se også: Sex med sambo? 4.700 københavnere skal svare
Kommunen har dog siden lavet en egentlig partshøring med de borgere, som stod til at miste kontanthjælp, forklarer Ole Larsen, der er pressechef for beskæftigelsesforvaltningen.
Og generelt flugter principperne i landets største kommune med Ankestyrelsens nye principafgørelse, fortæller pressechefen:
"Vi har politisk vedtaget en minimumsmodel, som betyder, at vi anvender de tilgængelige registre, og ikke går videre med at undersøge for eksempel sociale medier."
1. januar trådte en reform af kontanthjælpen i kraft, som er vedtaget af alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.
Den gensidige forsørgerpligt er nu udvidet fra gifte par til også at omfatte samlevende par. En arbejdsløs kan altså ikke få kontanthjælp, hvis kæresten er i job.
To personer bliver betragtet som samlevende, når:
- De begge er fyldt 25 år.
- De begge er ugifte.
- De bor på samme adresse.
- De er ikke slægtninge i ret op- eller nedstigende linje.
- De er ikke søskende.
Dertil kommer at:
- De har et fælles barn.
- De er eller har været noteret som samlevende i ATP.
- De tidligere har været gift med hinanden, medmindre de er blevet separeret eller skilt inden for de seneste tre måneder.
Herudover kan kommunen betragte to personer for at være samlevende, når de har et samliv af "ægteskabslignende karakter", men det kræver en konkret, individuel vurdering med begrundelse, partshøring og klagevejledning.
Læs mere her