Et bombeangreb i nærheden af den syriske hovedstad Damaskus har angiveligt såret lederen af den islamistiske oprørsgruppe al-Nusra Fronten, Abu Mohammed al-Jawlani.
Det skriver Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der ligesom al-Nusra Fronten er i opposition til Bashar al-Assads styre.
Abu Mohammed al-Jawlani skulle være blevet såret ved et bombeangreb, hvor også andre medlemmer af gruppen var til stede.
Den blodige konflikt i Syrien menes at have kostet flere end 70.000 mennesker livet, og flere millioner er drevet på flugt på grund af de krigslignende tilstande.
/ritzau/AFP