Ifølge en meningsmåling, som Capacent Epinion har lavet for DR, ville oppositionen vinde 88 mandater mod 87 til den 'blå blok'.
Tilbage i maj viste en anden meningsmåling for første gang flertal til oppositionen, og for nylig viste en meningsmåling, som TV 2 havde fået lavet, også et flertal til den 'røde blok'.
"Vi har også set på det seneste, at regeringen ikke har kunnet få sine ting igennem på samme måde som tidligere," siger adjunkt ved Århus Universitet, Rune Stubager, til DR.
Det giver Venstres politiske ordfører ham ret i.
"Jo, det har da været lidt vanskeligere end normalt. Men jeg tror den gode finanslov, vi har vedtaget, vil give os medvind i meningsmålingerne," siger Inger Støjberg.
Det er især Villy Søvndal og SF, der er med til at give oppositionen flertal. Meningsmålingen viser, at partiet står til en fremgang på ti mandater.
-Newspaq