Flere end 22 millioner egyptere har skrevet under på, at landets islamistiske præsident, Mohamed Mursi, træder tilbage, og der udskrives valg.
Det oplyser en talsmand for Tamarod, der er en oppositionsbevægelse.
- Vores opfordring har fået 22.134.465 underskrifter, siger talsmanden inden søndagens massedemonstrationer i Egypten.
Demonstrationerne finder sted på etårsdagen for Mursis tiltræden som præsident.
De planlagte masseprotester kan blive en alvorlig udfordring for Mursi.
Hæren har advaret om, at den vil bruge skrappe midler for at håndhæve ro og orden.
/ritzau/AFP