Skrig, angst og voldsom gråd fra børneværelset kan få ethvert forældrehjerte til at briste. Og den helt naturlige reaktion er at styrte afsted og tage den lille op for at at give trøst.
Men det er faktisk en metode, der giver bagslag, hvis der er tale om "night terror". Det er en tilstand hos særligt små børn, hvor barnet - nogenlunde på samme tid af natten - græder, skriger og er bange, mens det sover.
Tilstanden er hyppigst i alderen fra tre til fem år.
Det fortæller Poul Jennum, som er professor i søvnsygdomme og klinisk neurofysiologi i Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet.
- Så aktiverer man faktisk yderligere den del af hjernen, som står bag - mens resten af hjernen sover. Og så vandrer man rundt med et trøstesløst barn.
- Det virker paradoksalt, for det er jo søde forældre, der går rundt med barnet. Men i virkeligheden skal man absolut ikke lave nogen aktiveringer af barnet, forklarer Poul Jennum.
Det betyder ikke, at man bare skal lade barnet ligge i sin natteangst eller søvnrædsel, som er nogle af de danske udtryk for tilstanden.
Men man skal arbejde bevidst med deaktiveringer frem for aktiveringer. Altså at skabe ro omkring barnet og situationen så det kan falde ned og tilbage i den rolige søvn.
- Gå stille og roligt ind uden at tænde lyset, og sæt dig hos barnet ved sengen. Lad være med at tage barnet op. Læg en beroligende hånd på skulderen, og hjælp barnet til at falde til ro, siger Poul Jennum.
Han fortæller, at forældrene gerne oplever episoderne som meget lange. Men i realiteten er der ofte tale om meget kortere tid - ofte omkring fem minutter.
Det står ofte på i en kortere periode og går over af sig selv. Poul Jennum råder til, at man opsøger sin egen praktiserende læge eller sundhedsplejerske for at få råd.
Det vil oftest være hårdest for forældrene, som er vidner til den ubehagelige situation. Barnet er slet ikke til stede og husker heller ikke episoden næste morgen.
- Anfaldene ligger først på aftenen eller natten. Antallet og voldsomheden af anfaldene kan variere, fortæller sygeplejerske og sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, som er indehaver af netsundhedsplejerske.dk.
Anfaldene foregår i den dybe søvn, og man skal som udgangspunkt ikke vække barnet, fortæller hun. Det kan også være fysisk svært at vække barnet.
Der er dog nogle voldsomme tilfælde, hvor barnet nærmest kan yde skade på sig selv.
- Nogle forældre beskriver, hvordan de nærmest kan sætte uret efter skriget fra børneværelset. Så kan det være nødvendigt som en del af forebyggelsen at vække barnet, lidt før anfaldet opstår, siger Helen Lyng Hansen.
På den måde kan barnet blive hevet ud af det søvnstadium, hvor der sædvanligvis opstår natterædsel.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/