Modellen Sarah Louise Christiansen har lige dystet mod Sidney Lee i Zulu Djævleræs, og hun er bestemt ikke fan.
"Nej, jeg ville hellere spise en andens opkast end at lave noget med ham. Jeg synes, han er forfærdelig, og da jeg hørte, at jeg skulle dyste mod ham, glædede jeg mig bare til at køre ind i ham med 110 i timen," fortæller modellen ifølge Ekstrabladet.dk
Sarah Louise kører sammen med Biker-Jens i konkurrencen, og han deler antipatien mod selvbruner-fænomenet.
"Han glædede sig vist også til at køre ind i ham. Sidney Lee er jo en tegneseriefigur, der er blevet levende," driller modellen.
Sarah Louises kæreste er for tiden i USA, men han behøver vist ikke frygte, at Sidney Lee løber med hans kæreste.