Amalie Szigethy kunne tidligere på ugen fortælle, at hun skulle en tur under kniven for at få lavet sine bryster for anden gang.
Første gang realitystjernen fik gjort noget ved barmen var i 2019, og efter at have født sit andet barn året efter, var det igen blevet tid til nye bryster.
Nu er operationen overstået, og det gik godt, afslører den tidligere "Forsidefrue" i et længere opslag på Instagram.
- Jeg fik lavet mine bryster for 2 gang på Roskilde Privathospital for 3 dage siden i dag og sikke en god oplevelse. Jeg var virkelig spændt og nervøs op til, fordi jeg ikke kunne lide tanken om at skulle være I narkose og være “ handicappet” bagefter da jeg har 2 små piger jeg skal tage mig af men heldigvis er alt gået så GODT og er så lettet!, skriver 33-årige Amalie Szigethy i opslaget, hvor hun også bringer billeder af resultatet.