To fødsler sætter sine synlige spor på en kvindekrop, og det har Amalie Szigethy besluttet sig for at gøre noget ved. Hun skal derfor en tur under kniven for at få gjort noget ved brysterne.
Det afslører realityfænomenet i et opslag på Instagram.
Det bliver anden gang, Szigethy lægger sin barm i kirurgens hænder, første gang var i 2019.
– Jeg var SÅ glad da jeg vågnede efter operationen at jeg fældede tåre, lyder det i oplaget.
Siden er hendes andet barn, Hannah, kommet til verden, og det har også sat sine spor.
– Jeg ammede dog kun til Hannah var 15 mdr men det resulterede altså ud I at mine bryster igen faldt sammen og lige siden har jeg været ulykkelig over udseendet af mine bryster, lyder det.
– Lige om lidt skal jeg nemlig have helt nye bryster og igennem et bryst løft igen. Jeg glæder mig som et lille barn, skriver hun.
Amalie Szigethy kommer næppe til selv at betale hele prisen for at blive strammet op. Opslaget er nemlig kategoriseret som reklame for Roskilde Privathospital.