Tidligere OB-målmand Arek Onyszko er måske på vej til et nyt fodboldeventyr.
Ifølge Ekstra Bladets kilder rejser den kontroversielle målmand i dag afsted til en fire-dage lang prøvetræning i Plymouth Argyle, som ligger tredjesidst i den næstbedste række i England.
Hvis Onyszko får jobbet bliver det som afløser for reserven - den 22-årige Kyle Letheren, der forlod klubben ved årsskiftet.
Førstevalget til målmand er den nuværende målmand, 33-årige Romain Larrieu, der i sidste sæson blev kåret til årets spiller i klubben, hvor også den den tidligere AGF- og Esbjerg-spiller Kari Arnason spiller til dagligt.