Landstræner Morten Olsen mener, at penge-spørgsmål i dag fylder for meget i sporten, og han går nu til kamp mod de økonomiske interesser inden for fodbolden.
"Jeg er ansat som træner også for at give det kommercielle modspil. For eksempel når vi har en landskamp, og jeg ikke kan få Viasat til at slippe mandagskampen. Det vil sige, at jeg ikke kunne bruge spillere i tre træninger. Det er dét, jeg skal forsøge at dirigere imod," siger Morten Olsen til B.T.
Han er også vred over, at danske landskampe ved store turneringer af og til placeres tidligt, for at lande med flere tv-seere kan få de attraktive sendetidspunkter.