Inden dagens udtagelse var der stor diskussion om, hvorvidt det unge Ajax-talent Christian Eriksen var klar til truppen.
Men den snak har ikke rørt landstræneren. Han var nemlig ganske sikker på sit valg i dag.
"Der er grund til at sige så meget. Christian Eriksen har evnerne. Og så betyder det ikke noget, hvor gammel man er," lød det fra Olsen, der ikke ser yderligere grund til at argumentere yderligere for sit valg.
Andre spillere fik flere ord med på vejen. I Blackburn spiller Lars Jacobsen stort set aldrig, men det ændrer ikke ved, at han er med på holdet.
"En gang imellem er vi (landstrænerne, red.) uenige med vores kollegaer i klubberne," konstaterede landstræneren om udtagelsen.
Også de to AGF'ere Martin Jørgensen og Jakob Poulsen er med i truppen.
"For en måned siden havde jeg ikke troet,at Jakob Poulsen var kommet med. Men han er kommet stærkt tilbage," sagde landstræneren med henvisning til midtbanespillerens drilske skade.
De mest prominent spillere, der står skuffede tilbage i dag er:
Michael Jacobsen (AaB), Mads Junker (Roda), Søren Rieks (Esbjerg) Lasse Schöne (Nijmegen) og Morten Duncan Rasmussen (Celtic) og de tre andre boblere Anders Møller Christensen (OB), Leon Jessen (FCM), Mikkel Thygesen (FCM).
Olsen understregede nemlig kort efter udtagelsen over for Newspaq, at de fire kun står standby. Kun hvis de andre spillere underpræsterer enormt eller bliver skadet, kommer de med i trænningslejren og senere et eventuelt VM, siger Olsen.