Det der først lignede et mindre olieudslip i Nordsøen er mere end tredoblet i størrelse siden i går.
Derfor er Miljøstyrelsen og Mærsk, der driver Danfeltet, blevet enige om, at der opsætte flydespærringer rundt om boreplatformene.
Olieudslippet, der i går blev reporteret som 80 kvadratkilometer, er nu vokset til et område på størrelsen med halvdelen af Bornholm (300 kvadratkilometer). Det viser en overflyvning med miljøfly, fortæller vicedirektør i Miljøstyrelsen, Anne-Marie Rasmussen, til Newspaq.
Hvor olien egentlig kommer fra er stadig uvist. Teknikere er i øjeblikket i fuldt sving med at gennemgå platformene for at finde en eventuel læk. Fra Miljøstyrelsen lyder, at oliefilmen er meget tynd, så det kan også være at olien 'blot' spreder sig.
"Vi vurderer, at der ikke for tiden vil være væsentlige miljøforringelser som følge af det her, fordi der er meget få fugle i området," siger Anne-Marie Rasmussen, og tilføjer, at der ikke er fare for, at olien når hverken den danske, tyske eller hollandske kyst.