Så er der ikke længe til, at danske biografgængere kan få fornøjelse af Iben Hjejle i rollen som den samvittighedsfulde journalist Rikke Lyngvig. Filmatiseringen af Olav Hergels debutroman 'flygtningen' er snart klar til at blive vist på det store lærred. Første trailer er lige offentliggjort, det skriver filmupdate.dk.
Filmatiseringen har dog fået titlen 'Flugten'. Det er Kathrine Windfeld, der instruerer filmen. Hun er bedst kendt for sin filmatisering af Hanne-Vibeke Holsts roman 'Kronprinsessen'.
Den meget succesfulde debutroman 'Flygtningen' er skrevet af journalist Olav Hergel, som har vundet en Cavling-pris for sin dækning af flygtningebørns forhold i asylcentrene.
Filmen 'Flugten', der handler om den om en samvittighedsfuld kvindelig journalist, der bliver taget til fange i Afghanistan, får premiere den 9. januar næste år.